Sommerferiehjælp

Børn i økonomisk udsatte familier fortjener også gode ferieminder

For børn i eneforældrefamilier uden penge på kontoen er sommerferien en tid med afsavn og følelsen af at stå udenfor fællesskabet. Og når ferien er slut, gemmer man sig, når klassekammeraterne fortæller om det, de har lavet. Det kan du ændre på. Med en donation giver du økonomisk pressede eneforældre mulighed for at inviterer deres børn med i biografen, besøge et sommerland - eller til bare at købe den største ispind, man kan få, og en hyggelig picnic. Små oplevelser, der gør en kæmpe forskel!

Sommerferiehjælp

Støt med et valgfrit beløb og hjælp økonomisk trængte enemødre og enefædre med at give deres børn dejlige sommerferieminder.

"Mange af de familier, vi hjælper, har ikke råd til ferieoplevelser. Det betyder, at børnene står udenfor og skammer sig, når snakken i skolen falder på sommerens eventyr, når ferien er slut. Vores sommerferielegater gør det muligt for familierne, der ellers ikke har råd til at holde sommerferie, at skabe gode minder gennem aktiviteter som en tur i biografen, et besøg i et sommerland eller en overnatning på en campingplads."

Marie Blankensteiner
Direktør i Enestående Forældre

Om Enestående Forældres sommerferiehjælp

Foreningen Enestående Forældre arbejder for, at alle eneforældre skal have mulighed for at få gode oplevelser sammen med deres børn i løbet af sommeren. Derfor uddeler vi hvert år legater til ferieoplevelser på 1.500 kr. til eneforældre, der har brug for økonomisk støtte. For mange familier handler det om at kunne give børnene en ekstra is en dag på stranden, en spændende tur i forlystelsesparken, et besøg i Zoo eller en hyggelig picnic i naturen. Oplevelser, små som store, skaber glæde og sammenhold i familien og giver børnene og de unge noget at fortælle om, når de vender tilbage til skolen.

Støt nu

Støt som virksomhed

Et bidrag på 150.000 kr. fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld sikrer, at Foreningen Enestående Forældre kan skabe mindeværdige sommeroplevelser for 100 økonomisk udsatte eneforældre og deres børn. Din virksomhed kan også støtte – og store som små bidrag er alle med til at gøre en forskel.

Måske du skal være medlem?

Bliv medlem af Enestående Forældre. Så er du med til at sikre eneforældre i Danmark adgang til økonomisk hjælp, viden og fællesskaber, der styrker dem i forældrerollen. Og jo flere vi er, jo stærkere er den stemme, vi kan tale alle eneforældres sag med.

Bliv medlem i dag – sammen står vi stærkere!

Om Enestående Forældres sommerferieindsamling

Alle donationer på siden her går til uddeling af legater til eneforældre, der har ansøgt Enestående Forældre om sommerferiehjælp. 8 % af de indsamlede midler anvendes til administration, behandling af legatansøgninger og dialog med ansøgere.